2200N.dk sætter ny besøgsrekord

fb

Tirsdag 23. august 2011 lagde 626 læsere vejen forbi 2200N.dk og læste i gennemsnit to artikler hver. Det er besøgsrekord for Nørrebros netside. Besøgsrekorden skyldtes uden tvivl især, at mange søgte information om drikkevands-krisen, hvor op imod 40.000 beboere i en uge var nødt til at koge deres vand.

2200N.dk har omkring 10.000 læsere hver måned. Siden sommerferien har der været en kraftigt voksende popularitet i takt med, at sitet er blevet bedre kendt på Nørrebro.

En række lokale annoncører har også valgt at tegne annoncer, og den støtte hjælper til, at vi i den kommende tid kan bringe mere journalistik. Hold øje!

På Facebook nærmer 2200N.dk sig nu 250 fans. Mange af artiklerne bliver lagt ud på Facebook, og man kan også finde en række musikarrangementer m.v., som lægges ind på startsiden af arrangørerne selv.