Hun fik næsten omgående en orgasme

Da jeg tog min mor Da min mor var helt ung for 20 år siden, tvivler jeg ikke på at, hun ville kunne have lokket en hvilken som helst mand til at tage både hende og mig til sig, hvis hun havde været enlig. At omstændighederne rent faktisk var anderledes kommer ikke sagen ved. At kalde hende for en gudinde ville måske friste nogle, der så hende, men hvis man benævnte hende som en sådan i hendes påhør, ville kun flygte bort knaldrød i hovedet. Jeg har set billeder af hende fra dengang hun var ung, det er svært at undgå, da min far hængte billeder, fra dengang og indtil for et par år siden, op alle vegne, hvilket egentligt er lidt tåbeligt, når hun nu er lige så fortryllende i dag, men jeg forstår ham godt, eller rettere sagt, jeg forstod ham godt. Det slår mig altid, når jeg kigger på de billeder, studerer dem, er nok mere rammende, hvor livligt hendes blik er. Hun må være sprunget ud af en digters hjerneskal, som en levende reklame for hans udødelige værker, for så siden løbende at blive fodret med en ny nuance, en ny beskrivelse af hendes feminine væsen, en endeløs uddybning, han kan nørkle med på den anden side af graven. Nu er jeg ingen digter, men lad mig komme med et par antydninger af, hvad jeg mener. Først dog et par ord om hendes fysik, der er lidt mindre vanskeligt at komme rundt om. Hun er normal af højde, slank. Dog er hun ikke modeltynd, altså præget af et liv på en kondicykel eller en fitnessmåtte. Hun har det fornødne fedt til at gøre hende blød. Hendes hår en langt, mørkt og kruset, lidt vildt måske, hvilket nok skyldes, at hun ikke bruger forfærdeligt meget tid på det – det gælder også hendes make-up. Hun behøver faktisk ikke at tage noget på, for ansigtet er tiltrækkende naturel, men min far bad hende ved lejlighed om at gøre det alligevel. Så gik hun rundt i huset et par timer med fuld make-up, i sommerkjoler, der fremhævede hendes spædstige bryster og lagde sig tæt om hendes runde balder, mens min far holdt sig i nærheden med sultne blikke bag hvert et hjørne. Det var ikke rollespil, det var hende – blot mere. Det var hovedårsagen til, at jeg frivilligt tog på kostskole, da jeg begyndte at få sædafang – det var simpelthen for stimulerende at se hende sådan. Min mor kunne også godt se, at det var tortur for mig, men hendes milde undskyldende øjne og det ømme smil gjorde det ikke bedre. På det tidspunkt begærede jeg hende, onanerede til billeder af hende, men var måske også lidt forelsket i hende – det blev jeg i den grad de næste år, men hun var min fars, så jeg besøgte dem herefter kun til højtider. Det var også pinefuldt nok. Jeg fortalte hende om min ulykkelige kærlighed, da jeg var 15 – hun vidste det selvfølgelig i forvejen, og rådede mig til at prøve at komme videre. Jeg havde da også et par kærester sidenhen, men hun spøgte altid i baghovedet. Min far opdagede aldrig min inklination, men min mor dækkede også godt over mig og sagde, at jeg var tidligt udviklet og en enspænder og derfor ikke havde brug for dem i samme grad som andre børn. Det er vel tydeligt at se, at jeg var mere sammen med min mor end min far. Hun var alle vegne i vores hus, som en lille slange der smyger sig af sted, adræt, fra rum til rum. Med en effektiv hånd gjorde hun rent, men alligevel nænsomt og påpasseligt. Min far kunne finde på at kommentere det med udbrud som: ”Pas nu på, du ikke skader det stakkels gulv, det kunne let komme til skade.” Det fik hende altid til at rødme som en skolepige og efterfølgende smile – hun prøvede selvfølgelig at skjule det. Hun elskede at være hjemme og passe mig og huset, hvilket kun kunne lade sig gøre, fordi min far var læge, og huset ikke var så stort. Denne livsstil er jo meget umorderne og meget frastødende på de fleste mennesker, og derfor gjorde hun også en stor dyd ud af at forklare især min fars kolleger, når der var grillfest på terrassen, at hun elskede det sådan, at der intet var, hun hellere ville. Hun var og er nok lidt godtroende på det punkt, for jo mere livligt hun prøvede at forklare folk, at hun ikke følte sig undertrykt, at hun elskede at se min far komme hjem til rent hjem og mad parat, jo svære fik de ved at undertrykke et smil. Man skulle tro hun vidste bedre end at gang på gang begive sig ud på denne ørkesløse jagt efter forståelsen, for hun slugte store mængder af bøger, faktisk tror jeg, hun har været det meste af verdenslitteraturen igennem på originalsproget, men hun var uforbederlig. Jeg gik i 2.G, da jeg en dag efter skole blev ringet op af min mor. Det var på det tidspunkt længe siden jeg havde talt med hende sidst. Det var altid hende jeg talte med, eftersom mig far sjældent havde tid og jeg desuden ikke havde et tæt forhold til ham. Det er altid dybt tilfredsstillende at høre hendes milde stemme favne et hvert tænkeligt emne med sikker hånd, så arrangementet passede mig fint. Hun kom hurtigt til sagen, nemlig at min far var død, omkommet efter at have påkørt et vejtræ på vej til hospitalet. Hun var ikke hysterisk eller ude af sig selv, men stemmen dirrede af umiskendelig smerte. Jeg tog selvfølgelig omgående hjem til hende. Deres hus ligger i en forstad til København ikke så langt fra min lejlighed, så jeg kørte derover på cykel. Det var midt i maj og solen skinnende, så havde det ikke været fordi, jeg var så ked af det, havde jeg fløjtet en munter sang. Jeg havde aldrig tidligere set min mor ked af det. Det skulle jeg heller ikke komme til denne dag, for hun var knust. Det har naturligvis altid været hende, der har haft det tætteste forhold til min far, hun elskede ham af hele sit hjerte, så i sammenligning med hende, var han for mig blot en fin fyr. Jeg var ked af det, men mandede mig op, da jeg bankede på døren. Hendes krop rystede og øjnene var røde – hun prøvede ikke at skjule smerten. Jeg tog en uge fri fra eksamenslæsningen, så jeg kunne være hos hende og trøste hende, så godt jeg kunne. Efter begravelsen blev hendes smerte efterhånden afløst af sorg, og hun begyndte langsomt at vende sig til tanken om, at han var død. Hun fortalte mig om deres ungdom, når vi gik ture sammen. Det var hendes måde at sørge på; at artikulere rammende episoder fra deres liv, og det altid med en inderlig ømhed. Hun ynkede aldrig sig selv, hendes tilstand, men selvfølgelig græd hun, når hun kom til at savne ham. Jeg savnede ham også, men det var i højere grad igennem hende, når hun fortalte om ham. Resten af familien så hun, men det var nok mere deres ønske end hendes at mødes og snakke om det – hun ville helst være sammen med mig. Jeg elskede også at være sammen med hende, men jeg frygtede det også, for jeg vidste ikke om min kærlighed ville blive gengældt. Det kunne blive pinligt for mig, hvis jeg kom til at gøre tilnærmelser til hende, som hun ikke gengældte. Jeg betvang mit begær og nøjedes med at lytte til hende, at tale med hende. Alt andet ville også være respektløst. Hvis hun havde eller fik følelser for mig, ville jeg jo opdage det, når hun ikke længere sørgede over min far, tænkte jeg. Udover de mange gåture brugte vi tiden på at forberede mig til eksamen. Hun var meget behjælpelig, og det tvang hende også til at tænke på noget andet end sig selv, sagde hun. Når vi sad sammen og arbejde, var det som om skyggerne veg bort for en tid, og jeg havde svært ved at styre mig: Jeg ville røre ved hende, kysse hende – ha’ hende, men jeg vidste, at jeg skulle passe på med at lægge noget i hendes venlighed, hendes smil, for sådan var hun altid, elskværdig, især over for mig, hendes søn, som hun ikke havde set meget til, siden jeg var 13. Selvom det var et platonisk forhold, var jeg lykkelig for bare at være sammen med hende igen, for jeg havde savnet hende i så mange år. Da jeg havde boet hos hende i et par måneder var min far kommet noget på afstand. Det skal ikke forstås sådan, at hun ikke snakkede om ham mere, det gjorde hun, men han var blevet et kært minde – også for mig. Det havde nok også noget at gøre med, at jeg var der og havde overtaget hans plads, hvilket lod hende blive på sin. Selvom hun altid har smilt og leet meget og haft et sind så let som en sommerfugl, så blev hendes sind alligevel tungere mens hun sørgede. Hun blev ikke deprimeret eller melankolsk, det ligger ikke til hende; letheden var der stadig. En fjer bliver ikke tung som en sten, fordi den bliver våd; den flyver bare ikke rundt. Nu lettede hun igen i smil og munter sang. Mine eksamener var nu overståede, og, da det var godt vejr, brugte jeg meget tid på at sidde og læse bøger ude i haven. Det er nok noget, jeg har arvet fra hende, denne ubændige læseiver. Jeg havde dog svært ved at koncentrere mig om det, jeg læste, når jeg kunne høre hendes fuglesang inde fra huset. Hun kom kun ud til mig, når hun ville give mig noget at drikke, eller, når hun ville fortælle mig noget. Vi var aldrig sammen særligt lang tid ad gangen, men jeg tænkte på hende hele tiden. Når vi spiste sammen, blev hun hurtigt færdig og gik straks i gang med opvasken, hvorpå jeg gik ind på mit værelse. Selvom vi således brugte meget tid hvert for sig, var det ikke udtryk for indifferens fra hendes side. Da hun sørgede, var hun i tanken hos min far, der således var imellem os, og hun vækkede medfølelse i højere grad end passion. Når hun havde anet mit begær, kunne jeg se, at hun blev trist. Det virkede som om, det voldte hende samvittighedskvaler, hvilket gav mig afsmag for mig selv. Nu var jeg mere forgabt i hende end nogensinde så munter og smilende hun var hele tiden, og jeg kunne ikke skjule dette, når vores blikke mødtes. Hun reagerede i begyndelsen undvigende på min slet skjulte interesse, efter sorgen havde lagt sig, men snart begyndte hun at smile genert og rødme, hvorefter hun hurtigt slog blikket ned, når vores blikke mødtes. De følgende dage begyndte jeg at komme hende nærmere, især efter at hun begyndte at tage lidt parfume på, hvilket hun ellers sjældent gik med. Det var en sødlig duft, der gjorde mig så vild efter hende, at jeg havde svært ved at styre mig – hun var et levende potensmiddel. Hun smilede mere end nogensinde – i særdeleshed over min kejtede optræden. Efter et par dage tilbød jeg at hjælpe hende med opvasken. Hun sagde, at det måtte jeg da godt, mens hun smilede et stort smil og rødmede i sin blomstrede sommerkjole, der fremhævede hendes flotte bryster og blotlagde hendes bare ben fra midt på låret og ned. Jeg tørrede af. Stemningen var spændt. Da hun på et tidspunkt rakte mig en tallerken, slog det klik for mig, og jeg toget fast greb om den hånd hun holdt den i. Tallerkenen faldt til gulvet og hun kiggede forskrækket op på mig. Jeg holdt fortsat fast i hånden og kiggede hende lige i øjnene. Hun slog hurtigt blikket ned. Jeg befalede hende at kigge på mig. Hun stod ubevægelig et øjeblik og løftede derpå langsomt og tøvende ansigtet. Det var et hengivent blik der mødte mig, så ømt og varmt, som kun et blik til en elsket kan være. Hun var min. Jeg slap mit tag i hende, og hun vendte rundt og gik et par skridt væk, men længere nåede hun ikke, før hendes duft ramte mig, hendes røv trykkende mod stoffet, de blottede arme, det nøddebrune hår, hun, åleglat smidigt bevægende sig lydløst hen over gulvet, hun ramte mig og jeg tog hende i et nu hårdt i armen og vendte hende rundt, og stirrede hende lige i øjnene. Hendes bliv var lidt skræmt, men forventningsfuldt, og øjnene var blanke. Jeg flåede kjolen af hende i en bevægelse – hun havde hverken trusser eller bh på – og førte hende hurtigt over til stuebordet. Hun strittede lidt imod, hvilket gjorde mig endnu vildere. Jeg dirrede af liderlighed, da jeg pressede hendes overkrop ned mod bordet, der bevægede sig en halv meter ved min voldsomme fremfærd. Jeg betragtede et kort øjeblik hendes indbydende røv, og tog hende resolut op til mig igen. Hendes blik var helt væk, nærmest saligt, og jeg kyssede hende på munden, halsen, bevægede hænderne hen over hendes krop, hendes bløde arme, de indbydende bryster med strittende vorter, som hun skød frem mod mine krævende hænder. Jeg tog hende ind til mig mens jeg slikkede hendes hals, og tog hårdt fat i hendes røv. Mit ene ben ramte hendes inderlår, der var vådt af væske fra hendes fisse, og jeg tog igen et hårdt tag i hende, og maste igen hendes overkrop ned mod bordet. Min pik var hård som jern, men jeg nåede lige at opflammes af synet af hendes røv, der strittede mod mig, glubskt at sluge billedet af hendes safter dryppede ned på gulvet, fra de synlige og hårdløse skamlæber mellem balderne, skamlæber, der var opsvulmede og glinsede i sollyset, der faldt ind fra haven, skamlæber, der lignede 2 røde bakker med en tynd dal i midten, en å hvori væsken fossede, jeg nåede at frydes over hendes villige krop, der lå helt stille, afventende, mens jeg kunne høre hendes hastige tunge åndedræt – dette syn nåede at ramme mig inden jeg dirrende af liderlighed bankede min pik op i hende i en bevægelse. Hendes indre spændte om mit hårde lem. Jeg tog hendes hænder om på ryggen, og holdt fast i dem. Jeg kneppede hende i hurtige hårde stød. Min liderlighed var uhæmmet og rasede gennem kroppen. Jeg var brutal, og hun klynkede lidt over den hårdhændede behandling, men begyndte snart at stønne højlydt mens hun vred sig under mig. Hun fik næsten omgående en orgasme, der hurtigt gik over i en ny. Jeg lagde hende på gulvet, og bankede på ny pikken op i hendes sparsomt bevoksede fisse. Mine hænder tog famlende på hendes svedfugtige krop, hendes bløde bryster. Jeg var desperat efter at røre hende mere, end jeg kunne – for jeg kunne ikke tage nok på hende. Jeg så vildt ind i hendes smukke øjnene, der blev saligere og saligere, jo mere jeg hev i hende, desto hårdere jeg stødte op i hende. Saften fra hendes fisse flød ud i en sø på gulvet, som hun smuttede rundt i. Det var svært at holde hende fast, for hun bevægede sig hele tiden sin svedige slangekrop, vred sig af liderlighed, med orgasmer rullende gennem hende som bølger. Til sidst bankede jeg min sæd op i hende, og faldt sammen. Jeg lagde mig ned ved siden af hende, og kiggede på hende. Hun åbnede langsomt øjnene og lagde sig ind til mig. Kort efter tog jeg hendes matte krop op i min favn og bar hende stolt og forelsket ind i seng.