Nørrebro set oppefra: Bedre end sit rygte

residential

Ny rapport fra ministeriet for by, bolig og landdistrikter tegner et statistisk billede af det charmerende Nørrebro, hvor man boligblok for boligblok kan se, at Københavns folkerigeste bydel ganske vist udgør et lavindkomstområde, men også er ganske gennemsnitlig, når det gælder uddannelse.

I slutningen af 2012 kom en rapport, der kunne berette, at Nørrebro har den laveste middellevetid i København, og at folk i Københavns folkerigeste bydel kan forvente at leve kortere tid end folk på Lolland – og i øvrigt også fem år kortere end folk på Østerbro, som i forvejen lever kortere end dem i Indre by.

På den baggrund var det nærmest en positiv overraskelse, da ministeriet for by, bolig og landdistrikter i denne uge udkom med en rapport om danskernes bosætningsmønstre i de større byer.

Her viste det sig, at nok er Nørrebro et decideret lavindkomstområde, men selv om rapporten ikke nævner det, så skyldes det ud fra de foreløbige følgeslutninger i høj grad, at nørrebroerne er yngre end alle andre i København og således i stort tal er SU-studerende.

For kigger man på uddannelsesniveau, så er Nørrebro ganske gennemsnitlig i København, og det er heller ikke en bydel, der i slående grad stikker ud som værende overførselsindkomst-sted. Det vil alt i alt sige, at bydelen som helhed betragtet hverken er en nordkøbenhavnsk “ghetto” – med veluddannede rige dør om dør – eller en social sump. Nørrebro er fortsat et blandet område, en mixed zone.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), har siden udlagt konklusionerne i blandt andet TV2-programmet Hos Trads (med værten David Trads) og i DR2s Deadline, hvor værten Martin Krasnik i øvrigt kunne berette om sit eget boligmæssige livsforløb i København fra opvækst i de nordlige forstæder, via studieår på Nørrebro og siden til hus i Kartoffelrækkerne eller deromkring.

Sådan ser rapporten på Nørrebro, som det er opgjort i 2011:

Nørrebro-indkomst fordelt på bopæl. De grønne områder betyder indkomst under gennemsnittet for hele København med mørkegrøn lavest, mens de røde betyder indtægter over gennemsnittet med mørekrød højest. Tegninger fra rapport om segregering (adskilthed) i danske byområder: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

.

Hvor mange har kun grundskole? Blå er flest, grøn også lidt flere end gennemsnittet, gul gennemsnittet for København, orange lidt færre end gennemsnittet.

.

Hvor mange har en videregående uddannelse? Gul er gennemsnittet, grøn over gennemsnittet og orange under gennemsnittet. Mørkerød betyder langt flere end gennemsnittet for hele København.

.

Hvor mange er på overførselsindkomst? Blå betyder langt over gennemsnittet for hele København, grøn betyder lidt flere end gennemsnittet, og orange betyder færre gennemsnittet. Gul betyder omkring gennemsnittet. Mørkerød betyder langt færre end gennemsnittet.

I flere omgange har ministeren berettet, at sammenhængskraften, respekten og forståelsen i samfundet er i fare, hvis man aldrig møder andre end dem, der ligner en selv og understreget, at adskillelsen mellem dem, der tjener mest, og dem der tjener mindst, mellem dem der er længst og kortest uddannet og mellem dem der er selvforsørgende og dem, der er på overførselsindkomst, er blevet større. Hvor meget der er en politisk udlægning og hvor meget der er fakta, når det gælder Københavns brokvarterers udvikling de senere år er lidt svært at bedømme, idet rapporten ikke grafisk viser udviklingen i bydelene, men holder sig til at beskrive København som helhed.

Og i hovedstaden, som man vel godt med en smule frækhed kan tillade sig at kalde Danmarks eneste storby, er der i øvrigt ikke sket megen yderligere adskillelse mellem segmenterne de senere år, men en del, hvis man kigger helt tilbage til 80′erne, da Københavns indre strøg dengang havde mange ældre og mange fattige, men siden er blevet forynget, langt rigere og i dag generelt regnes som et attraktivt sted at leve, men samtidig også er blevet mere opdelt i takt med at folk fik lyst til at bo i byen. Og for manges vedkommende allerhelst lidt nord for den.

Forhuse og baghuse

Afstanden mellem rig og fattig har dog været der, så længe nogen kan huske og i hvert fald tilbage fra forhusenes og baghusenes tid. Men de ensartede “befolknings-klynger” i de fire største danske byer er generelt blevet større og mere intense, er rapportens konklusion. Det eneste konkrete københavnereksempel, der er sat ord på i rapporten, er Søborg og Gentofte, som nu i højere grad end før har klumpet sig sammen som høj-indkomst områder.

Billedet er mudret for Nørrebro

Nørrebro nævnes ikke i konklusionen i den nye rapport, som er forholdsvis kortfattet, og det skyldes formentlig, at billedet for Nørrebro, der ellers nok plejer at kunne stjæle overskrifterne, er mere mudret.

Derudover har rapporten nogle huller. Især er det en begrænsning, at rapporten kun dækker årene frem til 2011. Det vil sige, at den ikke inddrager de seneste tre års udvikling i blandt andet Jægersborggade-kvarteret, hvor man ikke skal kigge særligt længe i gadebilledet for at se, at der er kommet langt flere “smarte” typer. Først når den næste rapport kommer, vil det vise sig, om det er folk med indkomst under hipsterhuen.

En anden tydelig Nørrebro-tendens, som rapporten ikke fanger, er forældrekøb, som ejendomsmæglerne ellers kan berette nu er den foretrukne handelsform på markedet for andels- og ejerboliger. I takt med boligprisernes stigning. Priserne er nemlig – trods økonomisk krise og prisfald mange steder i Danmark – gået opad på Nørrebro de seneste år.

Udviklingen i Nørrebros andre distrikter er formentlig mindre dramatisk end i Jægersborggade-kvarteret, men en del af sandheden er i hvert fald også der, at en række boliger er blevet hævet i standard med renoveringer og altaner i en grad, så et af de store altanfirmaer nu har følt markedet mættet og i stedet har slået sig på at forsøge at sælge elevatortårne. Dog er Nørrebro stadig mindre renoveret end Vesterbro, men en byfornyelse, der forventes at nå op i et par hundrede millioner kroner er undervejs i Blågårdskvarteret, hvilket forleden fik 500 til at møde op i Korsgadehallen for at give deres besyv med.

En firkantet forklaring

Undersøgelsen fortæller heller ikke noget om etnicitet eller kulturel afstand, ligesom den ikke beskæftiger sig med folks egne fortællinger. Den er Nørrebro sat på små farvede firkanter ud fra nogle få statistiske variable, med hvad det indebærer af følgespørgsmål. For eksempel ville det være meget relevant at vide, hvor mange studerende der bor på Nørrebro, hvor de bor, og hvordan udviklingen har været.

Man kan næsten finde sig selv

Bydelen, som i offentligheden jævnligt trækkes frem, formentlig fordi den trods sin relative sociale slagside har en charme der kan gøre den til manges absolut foretrukne adresse – i hvert fald i studietiden – er dog i undersøgelsen meget detaljeret beskrevet ved hjælp af farvelagte kort, hvor man bebyggelse for bebyggelse kan gøre sig en ide om, hvad folk tjener, hvordan de er uddannet, og om de er selvforsørgende.

I alt er der omkring 300 farvede firkanter for Nørrebro, og dermed repræsenterer hver af dem blot omkring 250 nørrebroere og giver dermed et detaljeret lokalt indblik i befolkningens livsvilkår. Med et godt øjemål kan man finde sin egen farveklat.

Nørrebro har ingen rigmandsghettoer

Rapportens grafiske billede af Nørrebro er ikke overraskende. Nørrebroerne tjener ikke meget, måske er det som helhed bydelen i København med de laveste indtægter. Og der er ganske vist store forskelle, men der er ingen “rigmandsghettoer”, som man fx finder det i et andet gammelt arbejder- og industriområde, Sydhavnen, og i øvrigt også ved Amager Strand.

Nørrebro er dog sammen med Sydhavn, Christianshavn, Bispebjerg og dele af Amager og Vanløse bydele, hvor der ligger forskellige bebyggelser så tæt på hinanden, at folk alligevel bor dør om dør med nogle, der er “anderledes” og måske handler det samme sted og bruger de samme fællesarealer, folkeskoler og andre institutioner. Nørrebro er således også forskånet for socialt udsatte boligområder af samme størrelse som Odenses Vollsmose, der mere og mere ligner et fixpunkt i debatten.

Fem boligområder stikker ud

Lundtoftegade, Mjølnerparken og den yderste del af Haraldsgadekvarteret stikker dog ud på kortene, og også Blågården og de almene boliger ved Sjællandgade/Guldbergsgade på indre Nørrebro får man let øje på. Stederne på ydre Nørrebro er i forvejen hængt ud i de seneste regeringers såkaldte ghettoopgørelse. Her bor der mange, som på samme tid har lav indkomst, ingen eller kun lidt uddannelse og intet job. Det er dem, som rapporten ikke kalder underklasse, men det kunne den måske godt have gjort.

I takt med at den dominerende danske middelklasse vinder frem på Nørrebro, kan det give Carsten Hansen nye udfordringer i bydelen, der har kærlighed, tolerance og mangfoldighed skrevet på hvert andet gadehjørne, men også gennemlever hver dag som virkelighedens intense storby-teater – uanset hvad tallene ellers fortæller.